www.online-dating.dk

Danmarks bedste datingguide


  • Home :
  • :
  • Kontakt os

Datingtips

Ideer til den første (2., 3., 4.…) date

Det er ikke altid let at finde på ideer til den første date. Et par generelle gode råd, når online dating kommer bliver til offline dating:
  • Fælles interesser. Sørg for at foretage jer noget, der har jeres begges interesse. Hvad var det, der i første omgang førte jer sammen?
  • Forberedelse. Pinlig tavshed er ikke ualmindeligt på den første date. Det kan derfor være en god ide at forberede et par emner, inden I mødes. Læs et par aviser igennem, og find ud af hvad der rører sig i øjeblikket.
  • Lyt, stil spørgsmål og deltag i snakken. Pas på med at snakke så meget, at din date ikke får et ord indført, men sørg også for, at din date ikke kommer til at opfatte daten som et interview.
  • Vær positiv. Du er kommet så langt, at I er på date, så vær positiv og nyd det.

Nedenfor finder du en række eksempler på, hvad du kan foretage dig på den første date.

Cafe/restaurant
Der er mange fordele ved at vælge en cafe eller en restaurant som det første sted, I skal mødes på jeres date. Det giver ro og god mulighed for snakke således i kan lære hinanden at kende. I kan desuden snakke om maden og cafeen/restauranten. En ulempe ved denne type er, at daten kan være svær at holde i gang, hvis I ikke rigtig har noget at tale om.


Tag til stranden
Der er mange muligheder for en god date på stranden. Forbered f.eks. en picnickurv med lækker mad og en eller to kolde flasker vin. I kan også tage jer en svømmetur, spille beachvolley, eller hvis lysten ikke er til at vise sig i badetøj, kan en gåtur langs stranden også være meget romantisk.


Tag i tivoli eller i zoologisk have
Store som små; alle elsker at være i tivoli. Her er den gode mulighed for at bringe det lille barn inde i jer selv frem. Det samme kan mere eller mindre siges om zoologisk have, for hvem kan ikke lide dyr…


Let’s go disco
Har I lidt problemer med at holde snakken i gang, så tag ud i nattelivet og få nogle drinks og så skulle det problem gerne være løst.


Tag på museum
Før dette tages i brug som den første date, bør man være sikker på, at I begge er interesserede i denne form for oplevelse. Sørg for at slutte turen af med et besøg i gavebutikken, hvor du selvfølgelig lige skal have en lille ting til daten.


I biografen
Der er mange gode ting ved biografen, men hvis jeres første møde er ved biografen, er det en god idé at mødes noget før filmen starter, så I har tid til at lære hinanden at kende først. Hvem bestemmer, hvad I skal se? En fin gestus kunne være at lade din date bestemme. Beslut jer gerne inden I står foran biografen.


Det alternative
En idé til den første date kunne være at finde ud af, om I har en fremtid sammen. Besøg en håndlæser, stjernetyder eller et medie og få klarlagt, om I er skabt for hinanden, eller om I ligeså godt kan vende tilbage til jeres favorit-online datingside…



Stand-up
I kan også tage ud og se stand-up-komik. På den måde finder I ikke kun ud af, om I har samme form for humor, men I lærer også lidt om den andens person, da det siger en masse om en person, hvilke indslag han/hun finder interessante.
En date med action
En god måde at bryde isen på og undgå pinlig tavshed er at tage på en date, hvor man ikke nødvendigvis er tvunget til at sidde og snakke hele tiden. Det vil sige, at man finder på en aktivitet som date, fx skøjteløb, go-kart, bueskydning, m.m. Det kan være hvad som helst, og på denne måde finder du ud af, om din date er en god/dårlig taber/vinder.


Hjemme godt, ude bedst
Det kan selvfølgelig være nemt og hyggeligt at holde den første date hjemme, men man skal nok lige tænke sig om først. For det første kender man ikke personen, der kommer på besøg – i hvert fald ikke ret godt, og hvis du finder ud af, at dette ikke lige er sagen, kan du risikere at hænge på en person, der måske ikke er sådan at få ud af døren. Så det mest hensigtsmæssige er såmænd at date ude den første gang.


Den meget dyre første date
Har du penge så kan du få, har du ingen må du… og hvis du så har rigtig mange penge, ja så kan du få noget der er lidt bedre. Hvad med en tur i en luftballon, en flyvetur evt. afsluttende med faldskærmsudspring, en tur til Paris og tilbage igen samme aften, eller en romantisk middag på en yacht.


Minigolf
Selv en professionel golfspiller finder dette spil sjovt og underholdende. Det afslappede tempo opfordrer til hyggesnak og masser af sjov.


Kursus
Hvad med at melde jer selv til et kursus, hvor I skal lære at lave mad, danse eller noget andet, der kan fange jeres begges interesse.




Har du en ven eller veninde, der kan bruge denne hjemmeside, så send dem linket.

Modtagers e-mail:

This layout has been tested on Opera 6, 7, Gecko (FireFox 0.9.x), IE 6, 5.5, 5.0, IE Mac 5.2, Safari.